Konjunktion: løsningsforslag til dit krydsord

I grammatikken er en konjunktion et bindeord, altså et lille ord der fletter to ord, led eller sætninger sammen. De klassiske danske eksempler er “og”, “men”, “fordi” og “hvis”. I krydsord vil ledeteksten ofte være mærket “(gram.)”, “(bindeord)” eller bare “konj.”, og løsningen er næsten altid et af disse korte funktionsord.

Inden for logik og IT betyder konjunktion simpelthen operatoren “AND” (∧) - altså betingelsen hvor begge udsagn skal være sande. Står der “(log.)”, “(EDB)” eller lign., kan løsningen derfor være “OG”, “AND” eller “∧”, alt efter hvor mange felter skemaet kræver. Nogle krydsord laver også drilske vinkler som “bit-operation” eller “binær sammenkædning”.

I astronomi/astrologi er en konjunktion en sammenstilling, hvor to himmellegemer ser ud til at stå meget tæt på hinanden på himlen - f.eks. “Mars-Venus-konjunktion”. Krydsordsmærkerne er typisk “(astr.)”, “(astrol.)” eller “(himmel)”, og gode svar er “sammenstilling”, “aspekt”, “syzygi” eller blot “stilling”. Husk altså altid at tjekke konteksten: det samme ord kan pege på både bindeord, logisk OG og planet-parade - og det er netop her, du knækker nøglen til rigtigt krydsordssvar.

De helt korte konjunktioner på blot to bogstaver er krydsordsløserens redningsplanke, når diagrammet kun giver plads til et minimum af felter. Ser du forkortelsen (gram.) eller et hint om “binder sætninger sammen”, er sandsynligheden stor for, at svaret gemmer sig blandt de små ord herunder. Men husk, at “konjunktion” også kan sigte til logik (f.eks. operatoren AND) eller astronomi (to himmellegemers samstilling); da vil længden sjældent være to bogstaver, så tjek altid konteksten først.

Klassiske 2-bogstavsløsninger:

• og - det hyppigste bindeord; svarer til logikkens AND.
• at - indleder ledsætninger (“han sagde, at…”).
• så - kan være både sideordnende (“…så gik vi”) og overført som “derfor”.
• om - indleder indirekte spørgsmål (“jeg ved ikke, om…”) eller angiver alternativ.
• da - tidskonjunktion (“da vi kom hjem…”) og i ældre sprogbrug lig “fordi”.

Brug krydsbogstaverne snedigt: O*? peger ofte på og eller om, mens endelsen *a næsten altid er da. Mangler du vokal i midten, er at et godt skud. Skifter krydsordet spor og handler om himmellære, drop de to bogstaver og led i stedet efter længere termer som “syzygi” - men til gramatiske felter er listen ovenfor din hurtigste billet til julehyggen videre i skemaet.

Står der blot “(gram.) konj.” og feltet rummer tre ruder, er du landet i den mest populære krydsordskategori: danske sideordnings- og underordnings­ord på præcis tre bogstaver.

Her er de syv hyppigste bud - få ord, men stor forskel på betydningen; listen herunder hjælper dig med at skyde dig ind:

• MEN - sætter opposition eller kontrast op.
• FOR - giver årsag eller forklaring.
• SOM - indleder sammenligning eller relativsætning.
• NÅR - markerer nutidig eller fremtidig tid.
• END - bruges efter sammenligninger (større end).
• THI - arkaisk form for “for”; elsket af krydsord.
• FØR - tidsangiver, der viser forudgående handling.

Match ordene hurtigt ved at kigge på dine kendte bogstaver - se mønstrene:

Hold øje med de lidt ældre former: thi og end optræder oftere i krydsord end i daglig tale, og før kan snyde, hvis du kun tænker på nutidens “inden”. Krydsbogstaverne - især ø, å og æ - er gode pejlemærker, da de færreste tre-bogstavsløsninger indeholder disse vokaler.

Falder ledetråden uden for grammatikken - fx “logisk konj.” eller “astr. konj.” - så kan tre engelske bogstaver (“AND”) eller en forkortelse som “SYZ” (syzygi) være løsningen. Men: I 9 ud af 10 danske skemaer rammer de syv ovenstående fuldstændig plet.

Firebogstavs-konjunktionerne er guld værd, når krydsordet efterlyser en tidslig sammenhæng (“det skete, mens …”) eller en betingelse (“hvis det regner …”). De er kortere end de fem- og seksbogstavede kolleger, men siger ofte mere end de to-tre bogstavs “og”/“men”-typer, fordi de tilføjer et klart nuanceord om tid eller betingelse.

Når du sidder med felterne, så kig først på vokalerne: mens bruger E-E, hvis har IV, idet har IE, og hvor giver den sjældne kombination HV-O. Disse mønstre skiller dem hurtigt ad. Husk også overførte vink: konjunktion som “forbindelse” kan få krydsordsforfatteren til at drille med løsninger som “saml” eller “bånd”, men står der specifikt “(gram.)” eller “(bindeord)”, er de fire ovenstående næsten altid de rigtige kandidater.

Er du i tvivl, så læs krydsordets tekstledetråd højt med hvert ord indsat: passer kun én grammatisk og rytmisk, har du svaret. Og husk, at krydsord ofte maser sammensatte udtryk sammen - men de 4-bogstavs konjunktioner forbliver oftest rene og udelte, så kan du stave dem, kan du sætte det lodrette eller vandrette spor på plads med det samme.

Når krydsordet beder om en konjunktion på fem bogstaver, indsnævres feltet hurtigt til en håndfuld højfrekvente småord. De mest populære er eller, fordi, enten, skønt og inden - alle klassiske bindeord, som klør sig ind i mønstret, når ledeteksten antyder alternativ, årsag, kontrast eller tid.

Brug krydsbogstaverne aktivt: et Ø peger næsten altid mod skønt, mens kombinationen ND midt/slut ofte låser svaret til inden. Står der “gram.” som kategori, er du på sikker grammatisk grund; “log.” kan derimod pege på eller som logisk OR-operator.

Husk også den overførte betydning af konjunktion som “sammenkobling”: Nogle krydsordsforfattere driller ved at spørge efter fembogstavsordet links (engelsk for koblinger) eller union. Men i 9 ud af 10 tilfælde vil én af de fem ovenstående standardløsninger bringe dig i julehumør - og sikkert i mål.

Nu begynder felterne at blive lidt længere, og her dukker de sammensatte eller mere udvidede konjunktioner op - ord på seks til syv bogstaver, som binder sætninger sammen med nuance: tid, betingelse, sammenligning eller eksklusion. De er populære i krydsord, fordi de rummer mange konsonanter, men stadig er letgenkendelige for puzzle-skribenten.

• selvom - markerer et modspil: “Selvom det sner, går vi ud.”
• medens - tidsbindeord, ofte gammeldags form af “mens”.
• derson - klassisk arkaisme, men oftest søges dersom (betinger: “Hvis det regner, bliver vi inde.”)
• ligesom - sammenligning: “Han spiller ligesom sin idol.”
• såfremt - formaliseret “hvis/når”, tit i juratekster.
• hverken - første halvdel af korrelativt par: “hverken - eller”.

De fleste af ovenstående bruges til underordning: de indleder ledsætninger, der forklarer betingelser (derson, såfremt), tid (medens) eller kontrast (selvom). I krydsord får de måske ledeteksten “(beting.)”, “(tids-konj.)” eller blot “bindeord”.

Hverken skiller sig ud, fordi det kræver en makker (“eller”), men i krydsord står det oftest alene. Ser du ledeteksten “(korrel.)” eller “(neg.)”, er hverken et stærkt bud, særligt hvis felterne indeholder h-v-r-k-e-n.

Endelig kan krydsordet lege med konjunktion i overført betydning: “sammenføjning”, “forbindelse”, “kobling”. Men er feltlængden 6-7 bogstaver og kategorien “gram.”, er ovenstående seks ord næsten altid nøglen til at knække koden - især hvis du krydstjekker med vokalerne o-e-a og konsonantklynger som hv og sf.

Har krydsordet plads til otte eller flere felter, og står der “(gram.)” eller bare “konjunktion”, kan konstruktøren være på jagt efter de lange varianter. Her er det ikke ualmindeligt, at selve kategorien - bindeord - bliver løsningen, eller at man vælger arkaiske former, som sjældent ses uden for puslespillets verden.

Klassiske langsvær:

• bindeord - 8 bogstaver, den mest direkte forklaring på konjunktion.
• endskønt - 8 bogstaver; en ældre form for “selvom”. Husk det drilske ø.
• ejheller - 8 bogstaver; bruges som “heller ikke”. I mange krydsord skrives den som ét ord uden mellemrum.

Nogle konstruktører leger med konjunktionens kernebetydning - “at forbinde”. Så kan svaret glide over i mere tekniske eller billedlige synonymer såsom:

• sammenføjning
• forbindelse
• samkædning
• tilknytning

Hold også øje med sammenskrivninger. Ord som hverkeneller (11) eller enteneller (10) dukker op, fordi krydsord sjældent giver mellemrum. Får du et mønster som **HV**R**K**E**N********R**, er der god sandsynlighed for, at det er netop “hverkeneller”.

Tip til at knække de lange svar: Brug vokalerne som anker (endskønt har to konsonantblokke om et enkelt ø), kig efter dobbeltbogstaver (ejller) og husk, at ordet ofte ender på -ing eller -else, når konstruktøren går i den overførte retning.

Nogle krydsordsløbere bliver snydt, fordi de instinktivt tænker på konjunktion som et grammatisk bindeord. Men står der “astr.” eller “astrol.”, handler konjunktion pludselig om himmellegemer, der står på linje set fra Jorden - en sammenstilling i horisonten, der kan skabe spektakulære dobbelt- eller trippelplaneter på nattehimlen.

Typiske løsninger, når krydsordet går den kosmiske vej, er:

• aspekt (6 bogstaver) - det tekniske astrolog-ord for vinklen mellem planeter.
• syzygi (6 bogstaver) - sjældent brugt ord for Sol-Måne-Jord-linjering; vær obs på de to y’er.
• sammenstilling (13 bogstaver) - den danske oversættelse, især i astronomiske tekster.
• planetstilling (13 bogstaver) - bruges oftest i populærastrologi.

Kig efter ledetråde som “himmel”, “planet”, “forb. af legemer” eller forkortelserne “astr.”/“astrol.”. Tæl felterne: 6 bogstaver peger tit på aspekt eller syzygi, mens 12-13 giver sammenstilling eller planetstilling. Og husk, at nogle krydsord dropper mellemrum, så sammenstilling kan optræde som ét langt ord.

Start med at aflæse rammerne: Krydsordet angiver som regel længden (fx “(5)” eller fem tomme felter) og ofte en kategori som “(gram.)”, “(astr.)” eller “(log.)”. Ligger fokus på grammatik, leder du efter bindeord; står der “himmel” eller “planeter”, skal du hellere tænke sammenstilling eller syzygi. Er der ingen kategori, kan ordet “konjunktion” også bruges i overført betydning som “forbindelse” eller “kobling”, så hav disse muligheder i baghovedet.

Lad krydsbogstaverne guide dig: Særlige vokaler og konsonanter afslører ofte løsningen tidligt. Ser du et ø, er chancerne store for før, skønt eller hvor; et indledende d efterfulgt af kun to felter peger på da. Brug også længden aktivt: 2 felter ⇒ “og” eller “at”; 4 felter + kryds-s ⇒ “mens”; 6 felter + kryds-m ⇒ “medens”.

Husk de gamle og de sammensatte: Mange danske krydsord elsker arkaismer som thi, derson (dersom), medens samt korrelative helheder, der skrives i ét ord for at passe i gitteret. Tjek derfor:

• ejheller (i stedet for “ej heller”)
• hverkeneller (i stedet for “hverken eller”)
• endskønt (sammentrukket form af “end skønt”)

Er alle grammatiske bud afprøvet uden held, så vend blikket mod logiske operator-synonymer som AND/OR (ofte direkte “og”/“eller”) eller astronomiske termer ovenfor - så knækker du hurtigt koden og holder julehyggen kørende.