Medvirkende i This Means War

Forestil dig Mission: Impossible krydset med The Holiday - så har du essensen af This Means War. Filmen åbner med et adrenalinsus af en CIA-mission, men skifter hurtigt gear til romantisk komedie, da agenterne FDR Foster (Chris Pine) og Tuck (Tom Hardy) begge swiper hjertet af den målrettede produkttester Lauren (Reese Witherspoon). Ingen af dem aner, at de dater den samme kvinde, før deres interne CIA-overvågning afslører sandheden - og dér begynder spillet på liv, død og kærlighed.

Fra dét øjeblik forvandles tophemmelige gadgets til amourøse våben: satellitter sporer Laurens kaffepauser, mikrofoner gemmes i stearinlys, og droner dokumenterer hvert smil. Resultatet er en tempofyldt kærlighedstrekant, hvor publikum er med på begge sider af overvågningsskærmen, mens Lauren selv er blissfully unaware. Hendes frække bedste veninde Trish (Chelsea Handler) agerer kynisk wing-woman og fyrer oneliners af, der rammer mindst lige så præcist som drengenes bedøvelsespile.

Hvorfor underholder filmen stadig - ti år efter premieren?

1. Genremixet virker. Action, komedie og romantik doseres i lige dele, så hver biljagt efterfølges af en romantisk katastrofedate - og vice versa.
2. Puls højere end gløgg-promillen. Med 94 stramme minutter er der ingen dødvande; hvert klip driver plottet frem, og punchlines lander i samme takt som pistolskuddene.
3. Kemi i top. Pine og Hardy balancerer mandig rivalisering med drengerøvshumor, mens Witherspoon holder hjerte og humor centreret - trekanten føles troværdig, selv når den er mest overgearet.
4. Gadget-galore. Spionudstyr brugt til romantisk stalking er lige dele skræmmende og hysterisk morsomt - og giver filmen et tech-twist, der adskiller den fra klassiske romcoms.
5. Feel-good-faktor. Bromance, slapstick og smarte popkulturelle replikker gør filmen til perfekt sofahygge, uanset om den ses som date-movie i juletiden eller som guilty-pleasure solo.

Kort sagt: This Means War rammer samme søde spot som årets bedste julegave - du vidste måske ikke, du ønskede den, men den leverer både grin, hjertebanken og fyrværkeri, der lyser mørket op.

Filmen bæres af et charmerende trekløver, der hver især tilføjer noget forskelligt til den hektiske cocktail af romantik, komedie og spionaction.

Lauren - Filmens hjerte og komiske “dommer”

Witherspoon gør Lauren til en moderne rom-com-heltinde: klog, kvik i replikken og helt bevidst om, hvor absurd situationen er. Hun driver handlingen frem ved at sætte FDR og Tuck i prøver - alt fra sushi-dates til paintball - og publikum morer sig mindst lige så meget over hendes reaktioner, som over mændenes rivalisering.

Fdr vs. Tuck - To sider af samme (spion)mønt

1. Pines FDR er den høje oktan-energikilde. Hans hurtige replikker og selvironiske øjenbrynsløft får selv de mest skamløse overvågningsstunts til at virke legende lette.
2. Hardys Tuck lægger bunden af varme og sårbarhed. Når han taler om sin søn eller forsøger at planlægge den “perfekte” date, tipper balancen mod det romantiske.

Sammen skaber de en buddy-dynamik fyldt med dril og gensidig respekt, der konstant forstyrres af deres spirende jalousi. De kaster kække bemærkninger efter hinanden, men bag kulissen ser man ægte venskab, hvilket gør deres interne duel både sjov og lidt rørende.

Kemi og komisk timing

• Tre-vejs kemi: Scenerne hvor Lauren uforvarende dater begge agenter på samme restaurantdag, mens de overvåger hinanden via øresnegle, viser perfekt timing mellem alle tre skuespillere - små blikke, skæve smil og fysisk komik falder på plads som dominobrikker.
• Verbale dueller: Pines hurtige one-liners matcher Witherspoons rappe svar, mens Hardys mere jordnære humor skaber kontrast og dybde.
• Action-komik: Når FDR hænger i en wire over Laurens lejlighed, eller Tuck forsøger at “uheldigt” støde ind i hende til kickboxing, bliver slapstick og spionaction flettet sammen uden at miste romantikken af syne.

Trish - Den ultimative wing-woman

Chelsea Handler stjæler ofte scenen som Laurens bedste veninde, Trish. Hun fungerer både som rådgiver, kommentator og komisk ventil. Trishs ufiltrerede kommentarer (“Du dater to mænd - du redder økonomien, skat!”) giver Lauren selvtillid til at udforske sine muligheder, og hendes konstante drilleri af de to agenter prikker hul på deres macho-fasader. Når Trish smuglæser agenternes baggrundstjek eller ufrivilligt kaster sig ind i et kaotisk skydegalleri, puster hun ekstra ilt til filmens humor.

Sammen gør kvartetten filmen til et energisk og relaterbart kærlighedskaos, hvor både romantikere og actionfans føler sig hjemme.

Selv om trekanten mellem Lauren, FDR og Tuck stjæler rampelyset, lever This Means War i høj grad af et farverigt galleri af biroller, der både skruer op for grinene og holder actionmotoren i gang.

Nøglesupport - Dem der driver plottet frem

• Til Schweiger - Heinrich
  Den tyske skurk tilfører filmen den nødvendige truende puls. Schweiger spiller Heinrich med hårdkogt stålsathed, og hans jagt på FDR og Tuck gør, at spiongadgets og drabelige skududvekslinger aldrig er langt væk. Uden hans pres ville kærlighedsduellen blot være en intern kontorflirt.
• Angela Bassett - CIA-chef Collins
  Med autoritet og tør humor fungerer Bassett som den voksne i lokalet. Hendes korte, knivskarpe replikker (“Gentlemen, don’t make this personal”) sætter både FDR og Tuck på plads og understreger filmens leg med bureaukratisk spioneri.
• Jenny Slate - Emily
  Slates akavede, over-engagerede kollega fra forbrugertest-firmaet leverer deadpan-komik, især i scenerne hvor Lauren forsøger at skjule, at hendes privatliv er blevet en James Bond-mission gone rom-com.
• Abigail Spencer - Katie
  Som FDR’s ekskæreste giver Spencer trekanten et stik af jalousi og menneskelighed. Hendes afslappede kemi med Chris Pine viser en side af FDR, der stikker dybere end bravado - og minder publikum om, at Lauren ikke er hans første erobring.
• Rosemary Harris & George Touliatos - Nana & Grandpa Foster
  Bedsteforældrene er filmens hjerte. Harris’ varme og Touliatos’ drillende råd (“Find en kvinde, der kan holde dig ud - og skyde en Glock!”) giver FDR et familiært bagtæppe og et par af filmens største grin.

Udvalgte biroller & cameos - Krydderiet på kagen

Kombinationen af betonhårde fjender, myndige chefer, kloge bedsteforældre og et væld af små, mindeværdige cameos gør, at Lauren-FDR-Tuck-trekanten aldrig føles isoleret. I stedet eksisterer den i et farverigt, pulserende univers, hvor både grin og granateksplosioner kan springe når som helst - præcis dét, der får This Means War til at holde energien og humoren flyvende fra første til sidste minut.

Instruktøren bag de vildeste gadgets og grin
Bag kameraet står McG - manden der tidligere har skruet action og popkultur sammen i “Charlie’s Angels”-filmene. Hans signatur er højt tempo, blankpolerede billeder og en musikvideo-agtig energi, der passer perfekt til “This Means War”, hvor romantik, spionage og komik kastes ind i samme centrifuge.

Producer-dream teamet
Filmen er produceret af et hold, der ved, hvordan man mikser blockbustervarme med skarp humor:

• James Lassiter (Overbrook)
• Simon Kinberg (“Mr. & Mrs. Smith”, “Deadpool”)
• Robert Simonds (specialist i high-concept komedier)
• Will Smith - ja, DEN Will Smith - der tilføjer stjernestøv og actioninstinkt

Studierne der gav grønt lys

1. Dune Entertainment
2. Overbrook Entertainment
3. Robert Simonds Productions
4. 20th Century Fox (distribution)

Hvorfor fungerer cocktailen?
McG lader CIA’s high-tech arsenal - fra mikrodrone-kameraer til GPS-overvågning - blive legetøj i hænderne på to rivaliserende agenter. Det giver explosionsfyldt action og elskerivalisering på samme tid. Kombinationen af hæsblæsende gadgets og mundrap romantik betyder, at “This Means War” rammer både action-hungrende seere og dem, der vil have sødme og charme i sofaen i juletiden.