Satyr Svar til dit krydsord

Når du støder på ordet “satyr” i et krydsord, er det første skridt at afgøre, om redaktøren tænker på den klassiske mytologiske skikkelse - et horn- og halebærende skovvæsen i følge med Dionysos/Pan - eller den moderne, overførte betydning af en liderlig eller kvindeglade mand. Krydsbogstaver, temaet i krydsordet (fx “Antikken” vs. “Flirt & Forførelse”) og selve ledetrådens formulering (“skovgud”, “forfører”, “liderbuk” osv.) giver som regel det hurtige praj.

Er ledetråden mytologisk, leder du typisk efter korte, klassiske gud- eller væsennavne - ofte stavet på græsk eller latin - mens en eventuel henvisning til “skov-”, “bukke-” eller “Dionysos’ følge” bekræfter retningen:

• PAN (3) - den mest brugte, da han er både bukke- og skovgud.
• FAUN (4) - romersk sidestykke til græske satyrer.
• SILEN/SILENOS/SILENUS (5-7) - ældre, vinelskende satyrtype.
• Andre varianter som SKOVGUD eller BUKKEGUD dukker også op, især i danske tema-kryds.

Peger ledetråden i stedet på adfærd - “kvindebedårer”, “liderlig type”, “forfører” - så tænk i mere nutidige, figurative svar. Her er det antallet af felter og evt. bogstaver du allerede har, som afgør om løsningen bliver kort (DONJUAN, 7) eller lang (LIDERBUK, 8; SKØRTEJÆGER, 11). Bemærk også forskelle som Æ/Ø/Å vs. AE/OE/AA i krydsord på tryk eller online - de kan ændre længden og dermed det mulige svar.

Når krydsordet kun giver dig tre-fire felter, leder konstruktøren næsten altid efter et ultrakort mytologisk navn. “Satyr” dækker her typisk den horn- og gedebukkede følgesvend til druk- og frugtbarhedsguden Dionysos - eller den romerske tvilling under navnet Faunus. Derfor er svarene, du oftest har brug for, PAN og FAUN.

PAN (3 bogstaver) er den græske skov- og hyrdegud med hestehale, små horn og en panfløjte i hånden. I klassisk krydsordslingo regnes han for en fuldgyldig satyr, selv om han teknisk set er en selvstændig guddom. I overført betydning støder du somme tider på “panisk” (angst fremkaldt af Pan), hvilket understreger hans vilde, dyriske side - den samme side, der gør ham til et perfekt satyr-synonym.

FAUN (4 bogstaver) er den latinske/romerske version af satyren. Ordet ses i alt fra digte til Narnia-filmene, og i dansk krydsordspraksis fungerer det som en lige-på-sidestilling med “satyr”. Skulle redaktøren drille, kan ledetråden lyde “romersk satyr” eller blot “skovvæsen” - og så er FAUN den oplagte løsning, når fire felter skal fyldes.

Husk tommelfingerreglen: Brug krydsbogstaverne til først at afgøre længden (3 eller 4). Er tredje bogstav et N, er svaret næsten altid PAN; fylder ordet hele fire felter, giver FAUN dig point på både mytologi og logisk pasform. Begge svar accepteres bredt i danske avis- og bladkryds, og de dækker både den konkrete gude-figur og den liderlige, hornprydede karikatur, som ordet “satyr” kan pege på i moderne, overført betydning.

SILEN er som regel det sikre valg, når feltet i krydsordet kræver fem bogstaver. Ordet dækker over den ældre, lettere fordrukne type af skovvæsner, der ledsagede Dionysos, og som i græsk mytologi gradvist gled sammen med de yngre satyrer. Står der eksempelvis “Dionysos-følgesvend (5)”, “gammel satyr (5)” eller blot “skovgud (5)”, lander man næsten altid på SILEN.

Rent sprogligt er SILEN den fordanskede kortform af de græske navne Sílenos/Silēnos (latin: Silenus). Den ekstra endelse “-os/-us” ryger typisk af i danske kryds, fordi man skal ramme de fem felter. Tjek derfor hurtigt, om du allerede har et I eller et L fra andre løsninger - så falder ordet ofte på plads.

Nogle krydsordsløsnere bliver overraskede over, at redaktøren somme tider vælger SATYR selv som løsning på ledetråden “satyr”. Det virker cirkulært, men forekommer især i temakryds, hvor pointen netop er at gentage nøgleordet i flere længder. Bemærk også, at ledetråde som “liderlig mand (5)” eller “kvindebedårer (5)” lejlighedsvis kan pege på SATYR - ellers vil de som regel sigte mod længere ord som donjuan eller liderbuk.

Hurtig huskeliste:

*Tjek altid krydsbogstaverne: Får du et I som anden bogstav, er det næsten garanteret SILEN; får du et A, kan SATYR være i spil.

Mellemlange svar på 6-7 bogstaver dukker op, når krydsordet vil have lidt mere kød på end de klassiske tre-fire bogstaver. Her bevæger vi os både i ren mytologi og i den billedlige brug af ordet satyr, så kig altid på ledetrådens tone: Handler det om skove, vin og Dionysos - eller om mandlig charme (på den påtrængende måde)?

• SKOVGUD (7) - et rent funktionsord, der beskriver satyren uden at gå i dybden med navne eller stamtræ.
• SILENOS (7) / SILENUS (7) - græsk/latinsk stavemåde for Dionysos’ ældre, ofte fulde følgesvend. Passer godt, når krydset har “vin”, “panfløjte” eller “æsel” som sideledetråde.

Når redaktøren i stedet sigter efter den overførte, lettere frække betydning, kan samme længde dækkes af DONJUAN (7) - et ord, der smager af kvindebedårer og skørtejæger. Tjek krydsbogstaverne nøje: Et O eller A i midten afslører hurtigt, om du er på vej mod skoven eller soveværelset, og om endelsen ender på -us eller -os.

Når lederen antyder en satyr som “liderlig fyr” snarere end et mytisk skovvæsen, bevæger vi os op i de lange svarlængder. Her går krydsordskonstruktøren efter selve karaktertrækket - den frække, forførende eller dyriske side - og så skal du som løs(er) skifte fokus fra oldgræsk til dagligdags dansk.

De ord, du oftest møder i denne kategori, ligger på otte bogstaver og derover. Typelisten ser typisk sådan ud:

• LIDERBUK (8) - den grovkornede, ukontrollerede type.
• FORFØRER (8) - mere neutral, men stadig i samme boldgade.
• BUKKEGUD (8) - “gud” fastholder mytologien, “buk” peger på horn og lyst.
• SKOVVÆSEN (9) - hvis krydset holder sig generelt til natur/mytologi.
• SKØRTEJÆGER (11) - et lidt gammeldags, men stadig brugt udtryk.
• KVINDEBEDÅRER (14) - langt, men dukker op i de tematiske, store kryds.

Hold øje med æ/ø/å! I trykte aviser tælles de som én bogstav, men i nogle online-krydsordprogrammer kan æ = AE, ø = OE osv. Det kan ændre længden: SKØRTEJÆGER kan vises som “SKOERTEJAEGER” (13). Tjek derfor altid krydsfelternes præcise antal og om redaktøren har moderniseret stavningen.

Brug hjælpebogstaverne aktivt: Et U i tredje position taler for LIDERBUK, mens et V som bogstav nr. fem næsten sikrer SKOVVÆSEN. Kig også på ordklasse (substantiv) og ental/flertal - “forførere” vil f.eks. kræve ni felter. Er du i tvivl, så læn dig op ad temaet i resten af krydset: klassisk mytologi → BUKKEGUD, mere kulørt sprog → SKØRTEJÆGER eller LIDERBUK.

Start med krydsbogstaverne. Hvilke af felterne er allerede udfyldt af dine andre svar? Hvis du fx har et A som tredje bogstav og ordet skal være på tre bogstaver, peger det næsten med det samme på PAN. Giver krydsbogstaverne dig derimod et tydeligt O eller U som næstsidste bogstav i et længere ord, er du sandsynligvis ovre i SILENOS/SILENUS eller en overført betegnelse som SKØRTEJÆGER.

Se på ordklassen og bøjningsformen. Mange krydsord angiver med (egennavn) eller (flertal), hvis løsningen afviger fra normal substantiv-ental:

• Egennavn: PAN, SILENUS, DON JUAN (sidstnævnte kan også stå uden mellemrum).
• Alm. navneord: buk, liderbuk, skovgud, skovvæsen.
• Flertal: FAUNER eller SATYRER - især i temabaserede kryds.

Tjek alternative stavemåder. Klassiske leksika bruger oftest den latinske SILENUS, mens nyere danske krydsord hellere skriver den græske SILENOS. Det samme gælder DONJUAN vs. DON JUAN, og om LIDERBUK optræder som ét eller to ord (lider buk) i avisens ordbank. Kig på antallet af felter - og om krydset generelt favner latinske endelser (-us) eller danske (-os).

Læg mærke til temaet. Har du allerede løst andre ledetråde som “Olympens gudekonge” (ZEUS) eller “flod i Hades” (STYX), er det næsten sikkert, at redaktøren vil have et mytologisk svar. Finder du derimod moderne referencer som “Facebook-like” eller “Smartphone-ikon”, vælger de oftere den figurative, erotisk prægede betydning af satyr - altså LIDERBUK, FORFØRER eller SKØRTEJÆGER.

Brug en hurtig tjekliste før du skriver svaret ind:

1. Stemmer antallet af felter med den løsning, du overvejer?
2. Matcher krydsbogstaverne alle positioner?
3. Passer løsningen til krydsordets overordnede tema?
4. Er stavningen den variant, redaktøren ellers bruger (-us/-os, mellemrum, bindestreg)?
5. Er der sproglige særkrav (æ/ø/å i trykt kryds vs. ae/oe/aa i digitalt)?

Når alle fem punkter falder på plads, har du højst sandsynligt ramt det helt rigtige svar - uanset om din satyr gemmer sig i skovens dunkle skygger eller blot er næste sides kvindebedårende Don Juan.