Udgivet i Alle Gaveideer

5 gode julegaveideer til ham der går op i sport

Af Julegaver-til-ham.dk

Har du en mand eller kæreste, der er ellevild med sport? Mange mænd holder af at dyrke et eller andet i deres fritid, om det så er løb, cykling eller fodbold, og deres hobby kan derfor være et godt sted at starte, når du skal finde på en god gave.

Men der er et stort marked for sportsudstyr, så det kan være svært at finde det rette udstyr. Det skal både kunne holde længe og være behageligt at bruge. Og så skal det jo være noget, der kan bruges. Det skal ikke være alt for niche, for så får herren jo aldrig brugt det.

Der er dog et par sikre steder, du kan starte.

Aktivitetsure kan bruges til alt

Er din mand glad for at sætte konkrete mål for sig selv, og kan han lide at slå sine egne personlige rekorder? Så kan du overveje at købe et aktivitetsur til ham. De kommer i mange forskellige former, men har det som fælles mål at give et overblik over en persons aktivitet.

Du kan for eksempel købe et løbeur. Hvis din mand holder af at løbe ture, kan han tælle sine skridt, tælle antallet af kilometer han løber og hvor længe. Det er også muligt for ham at holde øje med sin puls. Med alle disse forskellige funktioner kan han holde øje med, hvordan han klarer sig, og hvornår han slår sine egne personlige rekorder.

Se et stort udvalg af aktivitetsure på Sportsbuddy.dk.

Indendørs træningsudstyr

I vinterhalvåret er det koldt og vådt udenfor. Det er ikke ideelt til sportsudøvelse, men det kan også være dyrt at gå i fitnesscentret, og for nogen er fitnesscentrene for langt væk til at være rejsen værd.

Så hvad med at købe noget træningsudstyr til din mand, som han kan bruge indenfor?

Træningsmaskiner

Hvis I har pladsen, kan det være en god idé at give ham en træningsmaskine. Det kunne være en romaskine, løbebånd eller motionscykel. Med en af disse maskiner kan manden i dit liv let holde sig i form uden at skulle ud og løbe i kulden.

Det kræver selvfølgelig, at I har pladsen til det, og så er træningsmaskiner heller ikke en billig gave at give. De kan let løbe op i mange tusind kroner, men der er mange gode tilbud at finde online, og du kan altid prøve at gå sammen med nogle venner eller familie, så I sammen betaler for gaven.

Træningsudstyr

Skal det være lidt billigere – og mindre – kan du kigge på det mest klassiske træningsudstyr. For eksempel sjippetov, håndvægte og pull up bars. Det er alt sammen ting, der let kan pakkes væk og findes frem efter behov.

Giv noget der hjælper efter træningen

For nu at bevæge os lidt væk fra alle træningselementerne, hvad så med at købe udstyr, der hjælper recovery? Recovery refererer til, at når man træner, skal man huske at komme sig efter træningen. Det betyder for eksempel, at man skal strække ud, så man undgår at blive for øm.

Men hvilken gave kan du så give her? En relevant gave kunne være noget, der masserer. Et håndholdt massageapparat, et massagesæde til en stole eller en massagebold kan alle være nyttige. Med dem kan din mand få mulighed for at få musklerne bearbejdet, og hans krop kan slappe af efter den hårde træning og motion.

Og så kan du jo også drage lidt nytte af gaven i ny og næ.

Sportstøj kan være en god gave

Endelig kan du overveje at købe nyt sportstøj eller -sko til din mand. Træningstøj slides ofte, og meget træning foregår i alverdens forskellige vejrforhold, så det er en god idé for din mand at have flere forskellige sæt tøj. Han har brug for sæt, han kan bruge i regn, sol, kulde, varme og alt derimellem.

Tøj kan være svært at købe, for selv hvis du kender en persons størrelse, kan du risikere, at tøjet stadigvæk ikke passer helt, bare på grund af dets form og design. Hvis du køber tøj, skal du derfor huske at beholde kvitteringen, så han kan få det byttet. Du kan også vælge den helt sikre rute og blot købe et gavekort til en sportsforretning, så din mand selv kan vælge, hvad han vil have.