5 gode julegaver til ham der gerne vil passe godt på sine tænder

5 gode julegaver til ham der gerne vil passe godt på sine tænder

Det kan være en vanskelig opgave at finde den helt rette julegave til ens mand, far, bror eller ven. Ofte ved de ikke, hvad de skal ønske sig, og derfor ender sokker og boksershorts i mange tilfælde under træet juleaften.

Vil du helst undgå de klassiske bløde pakker i år, kan du med fordel tænke over, hvad han interesserer sig for. Mange går f.eks. op i at holde en god mundhygiejne for at vedligeholde deres tandsæt. Måske kender du en mand, der gør det samme? Derfor får du her 5 idéer til gode julegaver, som kan hjælpe ham med at passe godt på sine tænder.

Læg en god el-tandbørste under juletræet

Børster han sine tænder med en almindelig, konventionel tandbørste, er en oplagt gaveidé at forære ham en elektrisk tandbørste i julegave. Forskning har nemlig konkluderet, at en el-tandbørstes roterende bevægelser fjerner bakteriebelægninger, også kaldet plak, mere effektivt end manuel tandbørstning gør.

Ophobning af plak kan forårsage huller i tænderne, hvilket kan være særdeles smertefuldt samt ende i en dyr tandlægeregning. Med en el-tandbørste giver du ham langt bedre forudsætninger for at forebygge de uønskede huller. Tandbørstningen bliver dermed et let og afslappet, men grundigt udført gøremål både morgen og aften.

Forær ham et tandeftersyn

Det er måske de færreste, der ønsker sig en tur til tandlægen i julegave. Men hvor spøjst det end lyder, kan det at give et tandeftersyn signalere stor omsorg for modtageren. Da vi har brug for et godt tandsæt hele livet igennem, viser gaven, at du ønsker at hjælpe ham med at holde sine tænder stærke og sunde, så han får det bedste ud af dem.

I forbindelse med tandeftersynet, vil han også få lavet en tandrensning. Her bliver plak, tandsten og misfarvninger fjernet for at forebygge tandsygdomme og tandproblemer. Med en tandrensning hos en tandlæge hjælpes han til at opretholde en god mundhygiejne, og det vil hans tænder takke både ham og dig for.

Supplér hans tandpleje med en god mundskyl

Mundskyllemiddel er en fast bestanddel på rigtig mange badeværelser rundt om i landet – og det er der flere gode grunde til. Mundskyl er et rigtig godt supplement til den daglige tandbørstning og kan mindske risikoen for tandproblemer som tandkødsbetændelse.

Ved du, at han er bruger af mundskyl, kan du i julegave give ham en god en af slagsen fra et anerkendt mærke. Der findes et stort udvalg af mundskyllevæsker på markedet, og det er derfor værd at gøre lidt research, inden du køber.

Mundskyl kan inddeles i en kosmetisk og en terapeutisk kategori. Den kosmetiske mundskyl hjælper med at fjerne dårlig ånde og madrester og mindsker mængden af bakterier i munden. Den terapeutiske mundskyl indeholder derimod klorhexidin og fluorid, der kan reducerer plak og dermed forebygge huller.

Da der er stor forskel på de forskellige mundskyls effekter, bør du overveje, hvilke behov din gavemodtager har. Det viser desuden, at du er opmærksom og hensynsfuld over for ham.

En bideskinne passer på hans tænder om natten

Er din mands tænder og kæber ofte ømme om morgenen, er en bideskinne en god julegaveidé. Ømheden kan nemlig tyde på, at han skærer tænder eller presser dem hårdt sammen om natten. Det problem kan en bideskinne komme til livs.

Bideskinnen virker ved at fordele kæbens sammenbid mere jævnt. På den måde skånes hans tænder for slid, og den ubehagelige lyd, som tænderskæren kan give, fjernes. Det er ligeledes en stor fordel for dig som hans partner, da din nattesøvn ikke vil blive forstyrret af lyden.

Du kan købe en universel bideskinne, der passer til alle tandsæt, eller du kan tilbyde ham en skinne individuelt tilpasset hans tænder hos tandlægen.

Tandpasta med aktivt kul som alternativ til den almindelige tandpasta

Holder han sig vidt muligt fra kemikalierige produkter i hverdagen, kan en julegaveidé være at give ham et alternativ til den almindelige fluorholdige tandpasta, som størstedelen af os børster tænder i. Her er et godt bud en sort tandpasta med aktivt kul. Den sorte tandpasta indeholder ganske lidt eller slet ingen fluor og er rig på økologiske ingredienser.

Tandpastaen bliver produceret på kul, deraf den sorte farve. I starten kan det virke en anelse intimiderende at børste tænder i sort tandpasta, men faktisk har det aktive kul en blegende effekt. Ved regelmæssig brug af tandpastaen er der derfor chance for, at han kan få et hvidere smil – og hvem vil ikke gerne have det på en naturlig måde?

Der findes altså en masse gode gaver, som han, der ønsker at passe rigtig godt på sine tænder, helt sikkert vil sætte pris på.