Udgivet i Alle Gaveideer

7 gode julegaver til ham der gerne vil have sin egen virksomhed

Af Julegaver-til-ham.dk

Det kan være svært at købe gaver. Hvis du gerne vil give en rigtig god gave, kræver det et vis kendskab til gavemodtageren. Det er vigtigt, at du ved, hvad vedkommende mangler og ønsker. Nogle gange giver en gavemodtager dig en ønskeliste. Det gør det naturligvis noget lettere at købe den rette gave. Men andre gange er der ikke nogen ønskeliste. Eller måske vil du gerne overraske vedkommende med en gave, der ikke figurerer på listen.

I så fald har du brug for noget inspiration til selv at finde på en gave. Her er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i gavemodtageren og dennes livssituation. Hvis det er en mand, der gerne vil have sin egen virksomhed, finder du 7 gaveideer i det følgende.

Et SEO-kursus

Hvis man gerne vil have egen virksomhed i dag, er det meget svært at komme uden om det faktum, at der skal være en markedsføringsstrategi. Oftest omfatter denne markedsføringsstrategi også et digitalt aspekt. Blandt andet er det vigtigt, at ens virksomhed rangerer højt på Google. Når mennesker i dag leder efter en løsning eller et produkt, er det oftest Google, som de spørger ”til råds”. Af den grund er SEO vigtigt.

SEO står for Search Engine Optimization. På dansk – søgemaskineoptimering. Det handler – kort fortalt – om at have den rette hjemmeside, og det rette indhold på hjemmesiden, så virksomheden kan rangere højt på Google.

Derfor kan et kursus i SEO være en god gave. Her lærer din gavemodtager om de forskellige principper inden for SEO samt hvordan vedkommende kan implementere disse. Det er vigtig kundskab, når man gerne vil promovere sin virksomhed, og derfor vil gaven uden tvivl være et hit.

Et mentorforløb

Som bekendt er intet menneske en ø. Det gælder især, når man gerne vil opstarte en virksomhed. Her er det vigtigt med det rette netværk. Blandt andet kan en mentor gøre en afgørende forskel. Hvis du mangler en god gaveidé, kan det derfor være en god idé at kontakte en etableret iværksætter. Ofte brænder disse faktiske for også at hjælpe andre med at opnå succes. Derfor er det heller ikke usædvanligt, at de tilbyder mentorforløb.

Med et mentorforløb kan din gavemodtager få hjælp til sin virksomhed. Det kan være, at vedkommende mangler hjælp med at få det rette netværk. Eller blive mere klar på virksomhedens kernemission. Eller noget helt tredje.

Når du giver et mentorforløb i gave, giver du gavemodtageren muligheden for at få en endnu bedre virksomhed. Det er helt klart en gave, der vil vække stor begejstring.

En ny computer

Dagene hvor man udelukkende brugte papir og pen er forbi. Derfor er en computer også et vigtigt redskab i dagens Danmark, hvis man gerne vil starte en virksomhed. Når du skal finde en gave til manden, der gerne vil starte en virksomhed, kan det en ny computer derfor være et fantastisk valg.

Der er naturligvis vidt forskellige krav til, hvilke funktioner en computer skal have. Hvis din gavemodtager for eksempel er inden for en kreativ branche, kan det være, at man skal kunne tegne eller designe på computeren. Lige sådan kan det være, at computeren skal kunne anvende nogle særlige programmer, hvis din gavemodtager er ingeniør eller noget helt tredje.

Hvis du gerne vil give en computer i gave, er det derfor vigtigt, at du har lidt viden om gavemodtagerens branche. Du behøves naturligvis ikke være ekspert, men du bør vide, hvad computeren mere konkret skal anvendes til. I så fald vil den helt sikkert blive et stort hit.

Et jakkesæt

Når man gerne vil starte en virksomhed, er et netværk uundværligt. Man behøves ikke nødvendigvis have det største netværk fra start – det kan bygges op – men det er essentielt. De rette mennesker kan skabe forbindelse til andre rette mennesker, ligesom netværket også kan hjælpe med salg af ens produkter eller ydelser. Derfor kommer man som virksomhedsejer ikke uden om networking.

Når din gavemodtager skal møde nye mennesker, er det vigtigt, at vedkommende er repræsentabel. Derfor er et jakkesæt også en god gave til enhver virksomhedsejer eller iværksætter. Med et jakkesæt vil din gavemodtager udstråle en vis ordentlighed og elegance. Det vil give andre mennesker et indtryk af, at vedkommende har styr på sine sager.

Det er altid vigtigt at give et godt indtryk, når man netværker. Her kan du give din gavemodtager et forspring ved at give vedkommende et flot jakkesæt.

Måltidskasser

Det kræver tid og energi at starte en virksomhed op. Derfor er det vigtigt med den rette kost. Desværre er der mange iværksættere, der overser denne faktor, når de kæmper med opstarten af deres virksomhed. Hvis du derfor gerne vil sikre dig, at din gavemodtager i hvert fald har muligheden for et sundt måltid, kan du købe et abonnement med måltidskasser til ham.

Måltidskasser er en kasser med råvarer, krydderier og opskrifter, der bliver leveret til din gavemodtager. Du bestemmer selv, hvor mange måltider kassen skal indeholde. Lige sådan bestemmer du også selv, hvor ofte kassen skal leveres.

Med en måltidskasse er det nemt og ligetil at lave et lækkert måltid. Flere af udbyderne tilbyder endda måltider, der er særligt nemme og hurtige at lave. Det passer perfekt til en travl virksomhedsejer.

Et foredrag

Som virksomhedsejer er det vigtigt at følge med i trends og strømninger inden for branchen. Det er også vigtigt at holde sig motiveret. Derfor kan et foredrag også være en fantastisk idé. Alt afhængig af foredragets fokus kan din gavemodtager blive klogere på sin branche, sin virksomhed eller sig selv.

Der findes utallige foredrag, og derfor kræver det naturligvis også et vis kendskab til din gavemodtager for at kunne udvælge det rette. Måske ved du, at han ser op til en bestemt person? Eller måske har du hørt ham nævne, at et specifikt foredrag kunne være nyttigt?

Alternativt kan du også selv vurdere, hvad din gavemodtager har brug for. Er der nogle nye kompetencer? Større branchekendskab? Eller trænger han måske til at høre om en anden iværksætters succeser og fiaskoer?

Foredrag er der nok af. Det handler blot om at finde netop det foredrag, der passer til din glade gavemodtager.

Rengøringshjælp

Det er ikke usædvanligt, at virksomhedsejere og iværksættere arbejder mere end den gennemsnitlige lønmodtagere. Særligt i starten. Derfor kan det være svært at finde både tid og energi til andre gøremål i tilværelsen. Som for eksempel rengøring.

Derfor kan et gavekort til rengøringshjælp være en fantastisk idé. Der findes flere rengøringsfirmaer, som du kan indgå en aftale med. Her kan der komme en rengøringshjælp hjem til gavemodtageren. På den måde skal vedkommende ikke beskæftige sig med rengøringen i sin fritid. Det giver ham bedre mulighed for at bare at slappe af og få ladt op, når han endelig har fri.

Derfor vil et gavekort til rengøringshjælp helt klart også være et oplagt gavevalg.