Overrask ham med en rejse sydpå under juletræet

Overrask ham med en rejse sydpå under juletræet – sådan gør du

Det kan være svært at finde på en god julegave til manden, der har alt. Måske ønsker han sig slet ikke noget, og det kan være frustrerende, når du gerne vil forkæle ham med en god gave. Men hvad gør jeg så? tænker du måske.

Hvis dette er noget, som du kender til, så har du en god grund til at læse med her. Her får du nemlig en guide til, hvordan du kan overraske ham, som du har kært, i julen med en rejse til sydens sol og varme.

Book en solferie

Til manden der har alt, kan det være en god idé at give en oplevelse i stedet for. En oplevelse er nemlig ikke bare en materiel ting, som man glemmer et par uger efter juleaften, nej den husker man for evigt. Tag på en rejse til Azorne med ham du holder af, og nyd at komme lidt væk fra hverdagens stres og jag. En solferie er en god måde at starte det nye år på. Rejs endda væk og fejr nytår hos en anden kultur.

Det vil give nogle oplevelser for livet. Azorne er en god øgruppe at vælge, da det er behageligt vejr hele året rundt. Om vinteren er der cirka 15-18 grader, og om sommeren stiger graderne til 25. En behagelig temperatur til jer, der ikke er så vild med ekstrem kulde eller ekstrem varme. Når du har besluttet dig for at give ham en tur til Azorne, så kan det være en god idé at booke ferien gennem et rejsebureau.

Rejsebureauet kan I nemlig sætte til at have styr på hele jeres rejse, og så kan I slappe rigtig af både før I tager afsted, men også under hele rejsen.

Hvilken ø skal vi vælge?

Azorne er en øgruppe i Portugal, som er et meget populært rejsemål blandt mange europæere. Tag blandt andet til Azornes hoved ø, Sao Miguel, som byder på et hav af seværdigheder, botaniske haver, vulkaner, flotte sandstrande, og meget, meget mere. Hvis du beslutter dig for at give ham en rejse til Sao Miguel, så er anbefalingen helt klart, at besøge nogle af de mange varme kilder som øen har at byde på.

Når I skal besøge en varm kilde så tag badetøj med, for varme kilder er nemlig naturens egne pools. Nogle steder bruger man faktisk også de varme kilder til at lave mad i. Specielt gryderetter kan laves i de varme kilder, da gryden kan sænkes ned i kilden, hvor den kan så og tilberede i flere timer.

Oplev nogle af verdens største pattedyr på tæt hold

Når I alligevel er på besøg i Azorne, hvorfor så ikke tage manden i dit liv med på hvalsafari? Ud fra Sao Miguels kyst kan I nemlig komme på hel- eller halvdagsture, hvor I kan spotte både hvaler og delfiner.

Turene er guidet, så I med garanti vil kunne støde på de store havdyr. Hvis manden i dit liv er helt vild med især delfiner, så kan I nemlig også svømme med de venlige dyr. I kan nemlig være helt rolige, når I skal svømme med delfiner, for I vil hele tiden være omgivet af professionelle folk, som ved, hvordan man skal håndtere delfinerne. At svømme med delfiner er en oplevelse I sent vil glemme, og det er ikke kun delfinerne, der er i fokus.

Oplev også Sao Miguels smukke natur og flotte kystlinje, samt det fantastiske undervandsliv. I vil sent glemme sådan en fantastisk oplevelse.

Til madelskeren

De fleste holder af lækre måltider, men hvis manden i dit liv er et ægte madøre, så kan han godt glæde sig til at besøge Azorne. I Portugal generelt spiser de en del fisk og kød, så det vil I komme til at støde på mange steder, også på Azorne. Tag for eksempel at prøve retten “cozido”. Cozido består af svinekød, oksekød, kyllingekød, kål, kartofler, krydderpølse og blodpølse. Retten bliver tilberedt ved, at gryden sænkes ned under jorden – måske i en varm kilde, hvor det står og tilbereder i 5-6 timer før det hives op og serveres.

Men en af de mest populære retter på Azorne er “steak on a hot stone”. Her serveres et stykke fisk eller kød på en varm lavasten, hvorefter du skal tilberede kødet på den brandvarme sten. En sjov og interessant oplevelse, I sent vil glemme. Besøg også de lokale madmarkeder, som plejer at være på forskellige markedspladser hver weekend.

Drik noget godt i varmen

Hvis I vælger at tage til Azorne i sommerhalvåret, så er det altid en god idé at drikke rigeligt med væske. Når I har drukket nok vand, er det også lækkert at forkæle ganen lidt. Prøv blandt andet en rødvin der hedder “basalto”  og hvidvinen “terra de lavas”, som er det bedste vin, I kan få på Azorne. Hvis en af jer, eller begge, er mere til øl, så skal i prøve den lokale øl “especial”.

Øllen laves nemlig på vand fra øen Furnas, så mere lokalt kan det ikke blive. En sodavand som er meget populær, er sodavanden “kima”, kima er en passionsfrugtsodsvand, som er meget frisk og lige til at drikke.

Er golf noget for ham?

For det ikke skal være løgn, så kan I også spille golf på en af de smukke golfbaner på Azorne. Hvis manden i dit liv er vild med at spille golf, så skulle I tage at lægge et smut forbi en af golfbanerne. Om ikke andet, så bare for at se den flotte natur som golfbanen er omringet. Den frodige natur og det grønne græs er en vidunderlig oplevelse, så tøv ikke, tag afsted!